Food & film: Burnt

Præsenteres af Work in progress & Nordisk Film Biografer

FOOD & FILM:
Food & Film er tilbage med den sidste omgang i 2015, denne gang starter vi med Middag på "Work in progress" der for nyligt er blevet præmieret med fire stjerner i Berlingske.

Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serverer restauranten 'Work in progress' middag og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf, Dagmar.

MÅNEDENS FILM den 7./12 2015
Gastronomisk rockstar i Paris, to Michelin-stjerner på CV’et og alt hvad hjertet begærede af sprut og damer og divanykker. Adam Jones (Bradley Cooper) nød smagen af succes for en kort stund men brændte hurtigt ud. Nu vil han starte forfra og erobre den tredje og sjældne Michelin-stjerne i London. For at nå det ultimative topniveau skal Adam undgå fortidens fælder og håndplukke de bedste og mest kompromisløse kokke, der er villige til at ofre alt for at skabe verdens bedste restaurant. Og da den smukke og talentfulde kok, Helene (Sienna Miller), kommer på holdet, står Adam pludselig med en kvinde, der ikke bare matcher ham på både ambitioner og evner, men som også tør give hans arrogance og ego et velfortjent modspil. Burnt er en cool og charmerende film om passion for mad, kærlighed mellem to ambitiøse mennesker og gaven i at få en chance til. Bradley Cooper spiller hovedrollen som den rebelske Adam Jones og desuden medvirker Sienna Miller (Foxcatcher), Omar Sy (De urørlige), Uma Thurman (Kill Bill vol. 1+2), Alicia Vikander (En kongelig affære), Emma Thompson (Love Actually) og Lily James (Eventyret om Askepot).

SE TRAILER HER:


MENU:
Marineret laks, salsa verde i tekstur, selleri og citron
*
And med oliven, svesker og appelsiner
*
Rødvinsbraiseret svinebryst, svampe escabeche, bitre urter og sprød ost
*
Chokolade, jordskokker og hasselnød, æbler og Pedro Ximenez

Praktisk info:

Middag:
Work in progress
Sankt Peders Stræde 34
1453 København K

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 2.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.30
Filmstart kl. 19.15

Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30

Pris:
280 kr. inkl. middag og biobillet

Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.

Biografbilletterne udleveres ved middagen.

Middagen før den tidlige forestilling forventes at være slut kl. 19:00 og herefter spadserer man selv til biografen, hvor filmen starter kl. 19:15, mens middagen til den sene forestilling forventes at være slut kl. 21:15 og filmen starter kl. 21:30.

Personalet på Work in progress er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.

Adresse: Work in progress Sankt Peders Stræde 34 1453 København K

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.