Food & Film: Foxcatcher

Præsenteres af the italian & Nordisk Film Biografer

FOOD & FILM:
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serverer restauranten 'the italian' en tre-retters menu og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.

MÅNEDENS FILM
FOXCATCHER
I firserne hutler den tidligere olympiske guldvinder i brydning fra Los Angeles i 1984, Mark Schultz (Channing Tatum) sig gennem tilværelsen med spredte optrædener på skoler og foreninger. En dag inviteres han til at møde arvingen til en af verdens største private formuer, John du Pont (Steve Carell), der vil have ham til at samle de bedste amerikanske brydere og træne dem – og sig selv - til 1988 OL i Seoul. Mark accepterer opgaven, både for at få sin karriere tilbage på rette spor, men også for at træde ud fra skyggen af sin ældre bror, Dave (Mark Ruffalo), der selv er OL guldmedaljevinder fra Los Angeles og nu en respekteret brydetræner. Med sine ubegrænsede økonomiske midler og nybyggede træningsfaciliteter på landstedet, Foxcatcher Farm, udnævner du Pont sig selv til cheftræner for holdet, for derigennem at vinde sine ligestilledes respekt og – ikke mindst – sin iskolde og nedladende mors (Vanessa Redgrave). Forholdet mellem Mark og du Pont intensiveres, efterhånden som Mark begynder at se op til sin velgører som en faderfigur. Men du Ponts uberegnelige personlighed og psykologiske spil begynder at påvirke Marks allerede tyndslidte selvtillid, hvilket også begynder at spejles i hans træningsresultater. Da du Pont overtaler – og reelt køber – David og flytter hele sin tillid som træner over på ham, der har al den autoritet og selvtillid, som både han selv og Mark mangler, tager trioen første skridt i retning af en tragedie, som ingen kunne have forudset… Den Oscar®nominerede instruktør, Bennett Miller (“Capote”, “Moneyball”), har skabt en svidende, autentisk beretning om tre mænd, der hver især famler efter deres meget forskellige versioner af den amerikanske drøm…

Instruktør: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo, Sienna Miller, Vanessa Redgrave.

SE TRAILER HER:


MENU:
Kokken arbejder på menuen...

Praktisk info:

Middag:
The Italian, Vester Voldgade 25,
1552 København V

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 2.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.15
Filmstart kl. 19.00

Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30

Pris:
275 kr. inkl. middag og biobillet

Adresse: the italian, Vester Voldgade 25, 1552 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.