Food & Film: La La Land

Præsenteres af Cofoco, Nordisk Film Biografer & Madbillet.dk

FOOD & FILM
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serveres en tre-retters menu på en af de deltagende restauranter og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.

Følgende restauranter deltager
- the italian
- Restaurant Cofoco
- Spuntino

- EKSTRA restaurant tilføjet pga. stor interesse!
Scarpetta på Rantzausgade er netop tilføjet, der er dog 1,4 km. til biografen så der er behov for en cykel eller lange ben.

MÅNEDENS FILM
La La Land - vinder af publikums-prisen under Torronto Film Festival og favorit til Oscar uddelingen i 2017.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed.
Mia, en ung skuespillerinde, jagter sit livs store filmrolle, men indtil den dukker op, må hun tage til takke med at
servere café latte til byens store filmstjerner. Den dedikerede pianist Sebastian drømmer om en fremtid som
jazzmusiker, men er tvunget til at acceptere ligegyldige jobs som hyggepianist på små nussede barer for at tjene til
dagen og vejen.

Ved et tilfælde mødes de to og forelsker sig hovedkulds i hinanden, men deres kærlighed og karriereplaner sættes på
en hård prøve i byen som også er kendt for at knuse hjerter og bryde drømme.

Om filmen:
Filmen rummer et kærkomment gensyn med Ryan Gosling og Emma Stone, som tidligere har spillet over for hinanden
i CRAZY, STUPID, LOVE (2011) og GANGSTER SQUAD (2013). Derudover medvirker også bl.a. John Legend, som er
bedre kendt som sanger, og J.K. Simmons, der fortjent vandt en Oscar for sin præstation som mentoren i WHIPLASh i
2015.

LA LA LAND er noget så sjældent som et romantisk drama udfoldet som en Hollywood-musicalfilm som bringer
tankerne tilbage til musicalens storhedstid i 40erne, 50erne og 60’erne.
Filmen efterfølger instruktøren Damien Chazelles oscarnominerede film WHIPLASH (2014) og vandt tidligere på året
hovedprisen på Toronto International Film Festival samt prisen for bedste kvindelige hovedrolle på Venedig Filmfestival.

LA LA LAND er af internationale medier seedet til favorit ved årets Oscar uddelinger som foregår søndag 26. februar I Los Angeles .
Og har netop modtaget hele 7 nomineringer til Golden Globe bl.a. for bedste film.

Rolleliste:
Ryan Gosling, Emma Stone, J.K. Simmons, Rosemarie DeWitt, John Legend
Intruktør:
Damien Chazelle

SE TRAILER HER


MENUER

SPUNTINO:
Vesterbrogade 68, 1620 København V
Cavatelli carbonara med hjemmelagret guanciale og cubeb peber
~
Spidsbryst fra Mineslund med løg og friteret polenta
~
Crème fraiche is med glaseret ananas, whiskeykage og passionsfrugt-curd

RESTAURANT COFOCO:
Abel Cathrines Gade 7, 1654 København V

Forret: Letbagt torsk med syrnet fløde, rehydreret rødbede, citronolie, rødbedechips og karse.

Hovedret: Unghaneoverlår med korn lavet som risotto, Ølands ost, rød spidskål, rød melde og syltet asier.

Dessert: Yuzu-yoghurtis med citron-birkes”måne”, citronfromage, toffe, marengs og korianderskud.

THE ITALIAN:
Vester Voldgade 25, 1552 København V

Rørt torsk med blomkål, mandler, estragon og sennepssalat.
~
Orrechiette med salsiccia, broccoli og chili.
~
Dekonstrueret citrontærte med mascarpone sorbet

SCARPETTA:
Rantzausgade 7, 2200 København N

Muslinge bisque med glaskål, grøn æble, kammuslinger og dild
~
Grillet svinebryst med langtidsbagte gulerødder, sauce diablè og crumblino
~
Pisket vanilje panna cotta, cantuccini dej og blodappelsin sorbet

PRAKTISK INFO

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 1.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Middag start kl. 17.00
Filmstart kl. 19.00

Pris:
295 kr. inkl. middag og biobillet

Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.

Biografbilletterne udleveres ved middagen.

Middagen forventes at være slut kl. ca. 18:45 og herefter spadserer man selv til biografen, hvor filmen starter kl. 19:00

Personalet på restauranten er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.

Adresse: se adresserne på sitet

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.