Food & Film: The Dressmaker

Præsenteres af the italian & Nordisk Film Biografer

FOOD & FILM
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serverer restauranten 'the italian' en tre-retters menu, og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.

MÅNEDENS FILM
The Dressmaker
6. juni


Tilly (Kate Winslet) er et gudsbenådet talent indenfor haute couture og frembringer de mest bedårende kreationer. For første gang siden barndomsårene vender hun tilbage til sin lille fødeby for at pleje sin syge mor (Judy Davis). Det sætter hurtigt den lille by på den anden ende, men samtidig med, hun syr kjoler, der får mennesker til at blomstre, begynder mørke skyer at samle sig i horisonten. Dunkle episoder fra fortiden trænger sig på og hvilke hemmeligheder gemmer Tilly selv på?
Oscar-vinder og seksdobbelt Oscar-nominerede Kate Winslet (The Reader samt Steve Jobs, Titanic, Little Children, Evigt solskin i et pletfrit sind, Iris, Fornuft og følelse) får følgeskab af Liam Hemsworth (The Hunger Games-filmene), Judy Davis (Oscar-nomineret for Vejen til Indien og Mænd og koner) samt Hugo Weaving (Ringenes Herre & Hobbitten-filmene samt Cloud Atlas m.fl.) i en inderlig og følelsesladet historie om kærlighed, had og mageløse kjoler.

"The Dressmaker" er instrueret af Jocelyn Moorhouse og var nomineret til ikke mindre end 12 australske Academy Awards. Filmen vandt for bedste kvindelige hovedrolle (Kate Winslet), bedste kvindelige birolle (Judy Davis), bedste mandlige birolle (Hugo Weaving) og - ikke overraskende - bedste kostumer.

En farverig film til det store lærred!


SE TRAILER HER
Engelsk trailer, trailer med danske undertekster er på vej.
(Filmen vises med danske undertekster)




MENU
Grillet blækspruttesalat med tomat, bønne, mynte og citronvinaigrette
***
Langtidsstegt oksetykkam med asparges, ærter, nye løg og kraftig glace
***
Chokolade og bær

PRAKTISK INFO
Middag:
The Italian, Vester Voldgade 25,
1552 København V

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 2.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.30
Filmstart kl. 19.15

Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30

Pris:
280 kr. inkl. middag og biobillet

Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.

Biografbilletterne udleveres ved middagen.

Middagen før den tidlige forestilling forventes at være slut kl. 19:00 og herefter spadserer man selv til biografen, hvor filmen starter kl. 19:15, mens middagen til den sene forestilling forventes at være slut kl. 21:15 og filmen starter kl. 21:30.

Personalet på The Italian er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.

Adresse: the italian, Vester Voldgade 25, 1552 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.