Food & Film: Vores sidste tango

Præsenteres af the italian & Nordisk Film Biografer

FOOD & FILM
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serverer restauranten 'the italian' en tre-retters menu, og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.

MÅNEDENS FILM
Vores Sidste Tango
4.april

En fuldstændig overdådig film, der taler til sjæl og sanser om to af verdens største tangostjerner gennem årene, Maria Nieves Riego og Juan Carlos Copes. Med nye og gamle klip bringer filmen os helt ind bag huden i denne rytmiske og gennemmusikalske åbenbaring, der viser det både åbne og anspændte forhold mellem to kæmpetalenter og personligheder, der gav deres ypperste på scenen og lod en hel verden begejstret tilbage.

Over alt er "Vores sidste tango" en udødelig kærlighedshistorie. En historie om kærlighed og hengivenhed mellem to af de største navne i tangoens historie. De mødtes, da de blot var 14 og 17 år gamle og de dansede sammen i henved 50 år. Dansen og kærligheden drev dem både sammen og væk fra hinanden i had og bitterhed. Men de fandt altid sammen igen. Nu hvor de står på tærsklen til de sidste år i deres liv, åbner de sig for første gang med deres inderste følelser og fortæller deres historie til en gruppe unge tangodansere fra Buenos Aires, der tager de største øjeblikke fra Juan og Marias karriere og sammenfatter dem i de mest utroligt smukke koreografier: En forrygende dans ind i selve tangoens hjerte.

Filmen er produceret af Wim Wenders.


SE TRAILER HER



MENU
CARPACCIO
Okse, rucola, parmesan, pinjekerner og balsamico

POLPETTE AL SUGO
Kødboller, tomatsovs og pasta

DOLCE
Syltede bær og italiensk marengs



PRAKTISK INFO
Middag:
The Italian, Vester Voldgade 25,
1552 København V

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 2.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.30
Filmstart kl. 19.15

Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30

Pris:
280 kr. inkl. middag og biobillet

Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.

Biografbilletterne udleveres ved middagen.

Middagen før den tidlige forestilling forventes at være slut kl. 19:00 og herefter spadserer man selv til biografen, hvor filmen starter kl. 19:15, mens middagen til den sene forestilling forventes at være slut kl. 21:15 og filmen starter kl. 21:30.

Personalet på The Italian er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.

Adresse: the italian, Vester Voldgade 25, 1552 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.