JULEMARKED: Fyldte chokolader v/ Morten Borup

Præsenteres af Meyers Madhus

Ingen jul uden søde sager. På dette kursus lærer du at lave dine egne fyldte chokolader under kyndig vejledning fra en ægte chokoladeekvilibrist.

Du lærer først en af de mest essentielle chokoladefærdigheder, nemlig at temperere chokoladen, så den bliver glansfuld, ikke smelter mellem fingrene, og får det helt rigtige ”knæk”. Du lærer også hemmelighederne bag en vellykket ganache og får inspiration til smagskombinationer og former. Vi smager på sagerne undervejs, og du får din egen produktion af fyldte chokolader med hjem, så du kan glæde dine julegæster.

Om underviseren: Morten Borup har været i chokoladens vold, siden han var 13 år gammel, og han er kendt som en dygtig foredragsholder og en højt skattet underviser. Morten har bistået Claus Meyer i begge hans bøger om chokolade, og han var i sin tid medstifter af Chokoladeselskabet.

Adresse: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk/da/webshop/madlavningskurser_i_meyers_madhus.html
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.