JULEMARKED: Lav din egen julemedister

Præsenteres af Meyers Madhus

At fremstille sine egne pølser er et ædelt og inspirerende håndværk. På dette minikursus i anledning af årets julemarked lærer du at lave en svensk inspireret julemedister med korn, korender og varme julekrydderier.

Vi bevæger os hele vejen fra scratch til den færdigtilberedte medister. Vi hakker og blander farsen, stopper pølserne, så du får en introduktion til den grundlæggende stoppeteknik, og vi steger medister, så vi også kan smage den på kurset. Undervejs får du essentielle pølsemagertricks, herunder en gennemgang af forskellige tilberedningsmetoder, tips til opbevaring mv.

Vi laver også en kålstuvning og sylter rødbeder, så der er tjek på tilbehøret. Til sidst smager vi på sagerne med friskbagt rugbrød til.
Med hjem får du en medister, som du kan tilberede hjemme eller gemme i fryseren til julefrokosten samt et glas nysyltede rødbeder og selvfølgelig alle dagens opskrifter.

Adresse: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk/da/webshop/madlavningskurser_i_meyers_madhus.html
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.