JULEMARKED: Syltekursus

Præsenteres af Meyers Madhus

Hjemmesyltede sager er en sand fornøjelse at have på hylden året rundt, men i særdeles til julens og vinterens måltider. På dette to-timers kursus når vi omkring fire grundmetoder til syltning.

Efter en kort introduktion til syltningens kulinariske historie, gennemgår vi de fire metoder: syltning med sukker, sur-sød syltning med krydderier, mælkesyregæring og saltning. Så går vi i køkkenet og koger æblechutney og pæremarmelade, og vi fremstiller vores egen ’saurkraut’ på helt traditionel vis. Dernæst laver vi saltede citroner, som er en fænomenal sag at have på hylden, og til sidst smager vi på marmelade, chutney, surkål og citroner (som vi har forberedt, da dagens produktion skal have lidt tid, før den er klar).

Med hjem får du fire små glas af dine egne syltesager, og du får opskrifter på alt det, vi laver på kurset, så du kan fortsætte din syltekarriere derhjemme.

Adresse: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk/da/webshop/madlavningskurser_i_meyers_madhus.html
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.