Storslået krebsegilde i Torvehallerne

Præsenteres af Hav2Go - arrangementet er en del af Copenhagen Cooking & Food Festival

Sisse & Co. fra Hav2Go indtager Torvehallernes udendørstorv og inviterer til storslået krebsegilde med alt hvad der hører til af snaps og friskfangede krebs, der koges i gryder udenfor, hvorefter de på traditionel vis vil blive anrettet på fade før de serveres ved pyntede langborde udenfor.

Hav2Go er et af de de mest populære steder i Torvehallerne og serverer de skønneste fiskeretter på en inspirerende måde. Hav2Go har ligget i Torvehallerne siden 2011 og har specialiseret sig i det, de selv kalder "sømad". Det dækker over inspirerende fiskeretter fuld af farver, smag og kreativitet. Målet er at gøre det daglige fiskeindtag sjovt og sprudlende.

I Torvehallerne hylder vi de gode råvarer hver dag, men i den sidste uge i august skruer vi op for blusset. Sammen med resten af København, får vi byen til at syde og boble af velsmag under Copenhagen Cooking & Food Festival.

Adresse: Torvehallernes udendørstorv, Frederiksborggade 21, 1360 København K

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.


MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A,
1302 København S
CVR: 33759223