Meyers Madfestival: Surdejsskolen

Præsenteres af Meyers Madhus

På en kompakt og lærerig workshop tager vores brødhelt, Thomas Koch, dig med ind i surdejens forunderlige verden. Med dig hjem får du masser af viden og en start-up kit til at bage med hvede- og rugsurdej, så du kan give dine brød masser af smag og karakter. Undervejs smager vi på godt, friskbagt brød, og vi afliver et par hårdnakkede skrøner om surdej.

Fra en overordnet introduktion til surdejens processer bevæger vi os videre til at smage på surdeje i forskellige stadier. Vi smager også på slutresultatet: godt, friskbagt surdejsbrød. Vi starter en surdej op fra scratch, og vi frisker to eksisterende surdeje op –en hvede og en rug –som du får med hjem efter workshoppen. Vi gennemgår hvede- og rugsurdejens egenskaber og går i dybden med surdejspleje og -førstehjælp, herunder hvad du skal gøre, hvis du holder længere pauser i din bagning. Kort sagt, alle de essentielle råd til at blive en surdejsmester! Det bliver både nørdet og sanseligt, men du behøver ikke have nogle forkundskaber indenfor surdejens verden. Bemærk, vi smager på brød, men vi bager ikke på workshoppen.

Det får du med hjem:
· Din egen surdejsopstart
· En funktionsdygtig hvedesurdej og en funktionsdygtig rugsurdej.
· Et lille kompendium med essentiel surdejs-know-how

HVOR: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52, 2200 København N
HVORNÅR: Torsdag d. 16. oktober 2014, kl. 16.00-17.30

Adresse: Nørrebrogade 52C, 2200 København N

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.