Restaurant bag tremmer: Middag i statsfængslet i Jyderup

Præsenteres af Meyers Madhus

Middag d. 5. februar 2015 i Statsfængslet i Jyderup

Få en uforglemmelig madoplevelse, og støt et ambitiøst resocialiseringsinitiativ, når Statsfængslet i Jyderup åbner dørene for en femretters middag på et højt gastronomisk niveau – tilberedt og serveret af de indsatte på den kokkeskole, Meyers Madhus driver i fængslet i samarbejde med Kriminalforsorgen. Ud over en middag, der er værd at rykke i fængsel for, får du et kig ind i en verden, som normalt er lukket, og du får lejlighed til at møde de indsatte fra kokkeskolen.

Inkluderet i prisen på DKK 399 er: En femretters menu, tilberedt af årstidens bedste råvarer, samt friskbagt surdejsbrød, drikkevarer til maden i form af en juice- og most-menu (der må ikke serveres alkohol i fængslet) og te, kaffe og hjemmelavede petit fours.

Din deltagelse støtter resocialisering
Overskuddet fra arrangementet går til at finansiere en tilsvarende middag for pårørende til de indsatte. Kokkeskoleforløbet, der kulminerer i denne middag, er en del af et ambitiøst projekt, der skal føre til et bud på en model for resocialisering i Danmark. En model, hvor meningsfuld beskæftigelse, målrettet uddannelse og et stærkt offentlig-privat samarbejde skal åbne døre til et liv med beskæftigelse og uden kriminalitet, hvor det overhovedet er muligt. Projektet, der omfatter tre danske fængsler, er et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og Meyers Madhus, og er finansieret af TrygFonden.

Tidsplan:
Kl. 16.30 - 17.00: Orientering om Kriminalforsorgen, fængslet samt om
hverdagen i Jyderup (frivilligt)
Kl. 17.00 - 20.30: Den officielle restaurantaften





Adresse: Hovedporten, Statsfængslet i Jyderup, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk/da/webshop/restaurant_bag_tremmer.html
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.