Tag forsmag på julens glæder – (1 dagstur til Københavns kulinariske baghave)

Præsenteres af Østdansk Turisme

Verdens bedste oste, Danmarks bedste vin, ungarske uldgrise, førsteklasses oksekød … Tag med på en søndagstur til Lolland-Falster og mød de producenter, der forvandler lokale råvarer til lækkerier i verdensklasse.

På køreturen sydpå fra København er du godt underholdt af turguide Nethe Plenge, som er kogekone, madblogger og forfatter – og som kender alt til det skatkammer, der gror og dyrkes på sydhavsøerne.

Kvalitet som livsstil.
Første stop er Kirkehøjen på Nordfalster, hvor Niels Hansen bl.a. opdrætter Limousine-kvæg, frilandgrise, lam og høns. Alle varer i Niels' hyggelige gårdbutik er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og vi ser til dyrene og får en snak med Niels om etik og dyrevelfærd.

Et af Nordens største øko-landbrug
På Knuthenlund Gods tager Susanne Hovmand-Simonsen imod os. Her græsser fritgående malkefår og geder, hvis mælk bliver forarbejdet på godsets mejeri. Resultatet – ja, det kan du jo selv bedømme, men de håndæltede oste høster medaljer både herhjemme og i udlandet.

Verdens mest ambitiøse vin på kirsebær
Frederiksdal Gods er godt på vej til nå deres mål: verdens bedste kirsebærvin. Det vil du også mene, når du smager den. Godset ligger på Lollands vestligste spids, hvor klimaet er perfekt til at dyrke de aromatiske bær. Og så er der smukt – bare vent og se.

Herregårds-brunch
Med i prisen er en stor brunch – naturligvis baseret på lokale råvarer. Vi nyder den på Oreby Mølle, som er en af Lollands smukkeste herregårde, så omgivelserne matcher den lækre buffet.

Prisen inkluderer:
Frokostbrunch med lokale fødevarer Oplæg ved turguide Nethe Plenge (madskribent og forfatter til bogen ”På tur i Lolland & Falsters spisekammer”) Rundvisning og smagsprøver fra Kirkehøjens Limousine, Knuthenlund og Frederiksdal Gods. Bus København t/r

For gennemførelse af turen kræves et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder arrangøren sig retten til at annullere rejsen. Dette vil ske senest 14 dage før afrejsedato. I tilfælde af annullering af rejsen vil kunder der har bestilt og betalt få tilsendt en mail der bekræfter annulleringen og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt. Hvis der er betalt med kreditkort vil beløbet blive tilbageført på det anvendte kreditkort.

Adresse: Afgang fra Ingerslevsgade ved DGI byen, København V kl. 08.30, hjemkomst ca. 19.00

Læs mere på: booking.visiteastdenmark.dk/da/packages/12783/tag-forsmag-p%C3%A5-julens-gl%C3%A6der-%E2%80%93-1-dagstur-til-k%C3%B8benhavns-kul/external
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.