Hot pot er en helt speciel asiatisk madoplevelse, som på bedste vis kombinerer socialt samvær og forrygende smag. Hot pot (som i Thailand er kendt under navnet ”dampskib”, og i Japan og Korea som ”shabu-shabu) er en af de mest sociale måder at spise på, du kan tænke dig; alle samles omkring bordet og tilbereder maden sammen.
Vi har længe syntes der manglede en hot pot restaurant i København. Men i denne festival får du mulighed for at prøve den populære hot pot oplevelse, både den "normale" version og vegetariske version.
Hvad går det lige ud på?
• Super hyggelig begivenhed
Hvad enten det er din partner, familie, eller gode venner. Her er alle ingredienser til en super hyggelig oplevelse, mens I nyder de specielle madritualer
• Her er tale om både sund mad og fantastisk smag
Den tilberedes af forskellige grøntsager og kød, er helt uden kulhydrater, og har oven i købet et lavt indhold af fedt og gluten.
• Interaktivt madeventyr
Du tilbereder selv din hot pot i selskab med dine venner. Giv jer god tid, mens I prøver de i alt 14 forskellige asiatiske grøntsager og ingredienser.
Hvad består de så af?
• to forskellige hot pot basissupper, stærk og mindre stærk (i den vegetariske version bliver den mindre stærke version erstattet med en grøntsagssuppe)
• to slags kød (i den vegetariske version bliver kød erstattet af andre asiatiske ingredienser)
• seks forskellige slags friske grøntsager
• seks velsmagende asiatiske ingredienser
• to slags saucer
Vi tilbyder også en række udvalgte asiatiske juice, asiatisk øl, sake og vin.
Bemærk: Det kræver mindst to personer at bestille hot pot, så vælg venligst 2 billetter eller flere.