Gorm's Pizzaskole

Præsenteres af Gorm's Pizza

Hos Gorm’s får du lov til at yde, før du kan nyde. Fredag aften forvandler pizzamestrene pladsen til et pizzeria og inviterer dig med i køkkenet. Lær om Italiens fladeste og mest populære spise, mens du sætter tænderne i en let omgang antipasti, inden du selv trækker i arbejdstøjet. Lav din egen tomatsovs, og top Gorm’s berømte pizzabunde med dit favoritfyld, og sæt tænderne i dem bagefter.

Du behøver ikke at være bekymret for, at du går sulten herfra, da Gorm’s holder ild i pizzaovnene, indtil du ikke kan spise mere. Derudover vil der blive serveret dejlig italiensk vin til maden, så der opnås den autentiske stemning, man kender fra italienske ”family style” middage.

Udover at lære om de italienske pizzatraditioner, vil der være fokus på at lave "Tøm Køleskabet"-pizza. Pizza kan nemlig laves i alle mulige varianter, og muligheden for at lave en lækker pizza er nærmest uendelig, når man lærer at balancere de forskellige smage.  

Pizzaskolen afholdes i samarbejde med Torvehallerne, der hylder de gode råvarer hver dag, og i den sidste uge i august skruer de ekstra op for blusset. Sammen med resten af København får de byen til at syde og boble af velsmag under Copenhagen Cooking & Food Festival. Vi ses i hele byens spisekammer.



Adresse: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, 1360 København

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.