Arabisk aften i Klub i samarbejde med Opposite Kitchen

Præsenteres af Klub

Vi åbner dørene for en arabisk aften i Klub med kok William Milsted, som med sit projekt Opposite Kitchen ønsker, at vi en bid ad gangen indser, hvor meget vi egentlig har tilfælles.

The opposite Kitchen er en pop-up restaurant med fokus på at bringe forskellige verdenskøkkener og mennesker sammen. Projektet består af tre ambitiøse kokke, som alle brænder for madens evne til at samle mennesker og bygge broer mellem kulturer. Alle tre fandt de deres lokale identitet på et fremmed sted.

Til den arabiske aften i Klub skal vi ikke blot spise arabisk, men også tale om kulturelle emner - vi sætter fokus på et hjørne af verden og hvordan vi beriger kultur med hinanden:

  • Der bliver placeret samtalemenuer på hvert bord, der skal sætte gang i spændende emner i godt selskab.
  • 50 kr. af billetten går til projektet "Cross over", som giver flytningebørn gode oplevelser udenfor asylcentrene. Det er vores egen Mathias Thomassen, som har stået for projektet i samarbejde med Red Barnet, og han fortæller under middagen om "Cross over".

Vi er glade for at kunne meddele, at journalisten Simi Jan kommer og deler sine oplevelser fra sin tid som korrespondent i Mellemøsten.



Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.