Fiskebarens Nytårs Råvarekasse. Til festen hos dig selv

Præsenteres af Kødbyens Fiskebar

Lad Kødbyens Fiskebar sammensætte din nytårsmiddag af frisk og bæredygtig fisk, skaldyr og grønt. Vi sørger for råvarerne og leverer opskrifterne - du står for tilberedningen.

Fiskebarens Nytårs Råvarekasse er pakket med Limfjordsøsters, der er den sidste vilde østers i Europa, levende sort hummer fra Limfjorden, torskefilet af torsk fra Langø, der er skånsomt fanget fra små både i garn nær kysten, Sørens berømte chokoladetærte - og selvfølgelig hjemmebagt kransekage fra Fiskebarens dessertkøkken. Derudover får du bæredygtigt grønt, samt dyp og dressinger med i kassen. Du skal selv sørge for mælk, smør, vindruekerne- og olivenolie (og have en stavblender til rådighed).


Praktisk info

Der er åbent for salget frem til 28. december kl. 12.

Afhentning: 31. december kl. 11-14.30, hos Kødbyens Fiskeslagter, Slagterboderne 11.

Råvarekassen bliver udleveret af vores kokke, der står klar til en snak om menu, tilberedning, tips og tricks, og til at besvare alle de spørgsmål, du har.

Pris: 550,- pr. person (ex. gebyr) – min. 2 personer.

Der er mulighed for tilkøb af rigelige mængder champagne, ren vin, kaviar og andre lækkerier ved afhentning.


Menu
(Pr. person)

Østers - Limfjorden
2 stk. Limfjordsøsters m. citron og Fiskebarens vinaigrette

Hummer - Limfjorden
½ dansk sort hummer m. estragon-emulsion og friseé-salat

Torsk - Langø
180 g. filet af torsk m. brunet smør. Terrine af jordskokke, kartoffel og spinat. Stegte rosenkål. Persillerodspuré

Chokoladetærte
1 stykke af Sørens berømte chokoladetærte med nougat og hasselnødder. Serveres med vaniljecreme.

Kransekage
1 stk. kransekage fra Fiskebarens dessertkøkken


----

Tilberedning
(tag torskefileten ud af køleskabet 2 timer før tilberedning)


Østers - Limfjorden
Tilberedning - 5 min (afhængig af antal og østers-åbne-skills…):
Åbn østers, skær citroner ud. Server med vinaigrette.


Hummer – Limfjorden
Tilberedning – 15 min:
Hummeren halveres og steges i sin skal i smør med kødsiden nedad i 2 minutter ved middelvarme. Vend den om på skal-siden, læg låg på og steg færdig i 4 minutter. Salaten skylles og smages til med citron, olivenolie og salt. Server med kold estragon-emulsion (med i kassen).


Torsk - Langø
Tilberedning - 45 min:
Tag torskefileten ud af køleskabet ca. 2 timer før tilberedning.

Persillerodspuré: Persillerødder skrælles og skæres i tern. Læg ternene i en gryde, dæk til med mælk og kog under låg til de er helt møre (ca. 30 min. - afhænger af hvor store ternene er). Herefter tages persillerødderne op og blendes med en lille smule af mælken samt en klat smør. Smag til med salt og citron. Serveres varm.

Rosenkål:
Rosenkålen vaskes og de 4-5 yderste lag pilles af og lægges til side.
Hjertet af rosenkålen: steges halv smør/halv vindruekerneolie i ca. 3 minutter.
Rosenkålsbladene: Smelt en klat smør og tilsæt en smule kogende vand. Vend rosenkål-bladene i og tilføj salt og citron.

Terrinen: lunes i ovnen i 3 minutter ved 180 grader.

Torsk:
Hæld brunet smør (medfølger i kassen) over torskefileten og bag i ovnen ved 180 grader til den skiller i lameller - ca 4 minutter (hvis torsken er stuetemperatur og ovnen er varm). Fileten saltes let, når den tages ud af ovnen.

Anret med persillerodspuré i bunden af tallerkenen, torsk i midten, terrine og rosenkålshjerter i kanten og rosenkålsblade udover.


Chokoladetærte
Serveres kølig med vaniljecreme til.

Kransekage
Så er klokken midnat. Husk at drikke rigelig champagne til.

Adresse: Slagterboderne 11, 1716 København V

Læs mere på: https://fiskebaren.dk/
mandag 31. dec. 2018 kl. 11:00 - 14:30
Afhentning: 31. december kl. 11-14.30, hos Kødbyens Fiskeslagter, Slagterboderne 11.

Råvarekassen bliver udleveret af vores kokke, der står klar til at besvare alle de spørgsmål, du har.
á 550,00 kr.
+ 21,00 kr.


MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A
1302 København K
CVR: 33759223