Frederiksberg Høstfest 2018 - Anarki/Mêlée

Præsenteres af Copenhagen Cooking & Food Festival

Anarki & Mêlée har igen i år fornøjelsen af at være en del af Frederiksberg Høstfest, hvor de fremtryller en fantastisk tre-retters middag i partnerskab med to økologiske landmænd: Krogagergaard og Nørbys. 

Hos Anarki er vi uden dogmer både hvad angår mad og vin. Vi vil lade os inspirere af hele verden og ikke begrænse os til at passe ind i en bestemt genre bortset fra at være et ærligt og kompromisløst bistrokøkken. Hos Mêlée serverer vi bistromad med kant og personlighed ud fra et fransk forbillede, hvor det er naturligt at spise tre enkle og vellavede retter af sæsonens bedste råvarer for en fuldendt madoplevelse. Til Frederiksberg høstfest præsenterer vi vores to bistrokøkkener i en særlig tre-retters menu, der sætter fokus på de lokale råvarer fra de økologiske landmænd, sol, sensommer samt lækker og sprød vin. 

Landmændene

På Krogagergård, i Fenneslev, finder du et økologisk og landbrug, hvor bæredygtighed og sammenspillet med naturen spiller en stor rolle. De gør en dyd ud af at give kunderne økologisk kød af top kvalitet, hvorfor de selv opdrætter, slagter og laver deres egne økologiske produkter.  Du kan læse mere om Krogagergård her.  Nørbys Grøntsager er en økologisk gårdbutik, hvor der dyrkes op til 50 forskellige økologiske afgrøder om året. Deres energiproduktion er grøn med vindmølle, solceller og solvarme, og i marken arbejdes der med frugtbar jord og minimal jordbelastning. Du kan læse mere om Nørbys grøntsager her

Menu

  • Terrine af frilands gris fra Krogagergaard med syltede grøntsager fra Nørbys grøntsager
  • Frikassé af ung okse fra Krogagergaard og grøntsager og nye kartofler fra Nørbys grøntsager
  • Æble dessert med æbler fra Nørbys grøntsager

Det praktiske: Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. • Det er muligt at købe drikkelse på dagen. • Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. • Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år. • I tilfælde af regn har vi sørget for tag over hovedet.

Partnere: Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune, Økologisk Landsforening og Copenhagen Cooking & Food Festival. Høstfesten er støttet af Tuborgfondet. Jalm&B sørger for lækkert Artisanbrød til bordet, og Il Fornaio sørger for økologisk olivenolie til at dyppe brødet i. Ramlösa stiller vand på bordet til gæsterne.



Adresse: Frederiksberg allé, 1820

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.