Frederiksberg Høstfest 2018 - Kokkeriet

Præsenteres af Copenhagen Cooking & Food Festival

Vi glæder os til igen i år at kunne byde Kokkeriet velkommen som er en del af Frederiksberg Høstfest 2018. Kokkeriet har er sammensat en tre-retters middag med saftige retter, der leder tankerne hen på sensommer og lyse aftener.

Sammy Shafi, som står bag Kokkeriet, fortæller: ”Hos Kokkeriet går vi meget op i kvalitet og de lokale råvarer, derfor er alle vores råvarer hovedsagelig danske og økologiske. Vi glæder os utrolig meget til at flytte udenfor til hjertet af Frederiksberg og invitere til et høstbord, hvor vi vil trylle de med bedste råvarer fra de økologiske landmænd til en fantastisk middag under de grønne træer”.

Menu

  • Høbagt rødbede, sveskejuice-sirup, friskost, urt & rapsolie
  • Det bedste fra grisen & lammet med grillet sommerkål, kompot på kartoffel og persille & selleri med salvie.
  • Gulerods/squash kage, havregryn & sød creme.

Landmændene

Familiegården Birthesminde er et økologisk landbrug, baseret på helhedstanken om at tage størst mulig hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed i produktionen af kød og afgrøder. På gården har de gæs, høns, ænder, geder, og køer og sortbrogede landracesvin, som er deres store passion. Alle grise har masser af plads på friland og i skove, hvor de finder naturlig føde. Du kan også besøge deres lækre gårdbutik i Vipperød 50 km vest for København. 

Langebjerggaard, der leverer lam til Kokkeriets menu, ligger i Vemmelev og har fokus på deres lam, som lever på strandenge, hvor de spiser salturt og tang. Til dagligt har Langebjerggaard også en anden kerneværdi, når de arbejder med unge med svære problematikker i form af psykiske, sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemstillinger.

Det praktiske: Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. • Det er muligt at købe drikkelse på dagen. • Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. • Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år. • I tilfælde af regn har vi sørget for tag over hovedet.

Partnere: Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune, Økologisk Landsforening og Copenhagen Cooking & Food Festival. Høstfesten er støttet af Tuborgfondet. Jalm&B sørger for lækkert Artisanbrød til bordet, og Il Fornaio sørger for økologisk olivenolie til at dyppe brødet i. Ramlösa stiller vand på bordet til gæsterne.



Adresse: Frederiksberg allé 1820

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.