Gastronomisk salon: Østers & champagne

Presented by Danmarks Østersfestival

“Østers & champagne er et perfekt match”. Men passer det, og i givet fald hvorfor? Vi har alle haft en oplevelse af, at der er kombinationer af mad eller af mad og drikkevarer, som vi synes passer godt sammen. Tænk bare på æg og bacon, skinke og ost, og kød og tomat. Spørgsmålet er snarere, om alle synes det samme. Har det noget med kultur og tradition at gøre - eller er der en fysiologisk årsag? 

Professor Ole G. Mouritsen og champagneproducent Yvonne Seier Christensen står bag denne workshop, hvor de vil fortælle om østers og champagne og give deres forklaringer på, hvorfor østers og champagne passer godt sammen. Vi smager selvfølgelig med undervejs, så vi kan bedømme påstanden. 

Programmet til salonen:

  • Om smag og smagsoplevelser af mad og drikke: multisensoriske oplevelser
  • Om parring af mad og drikke
  • Umami og umamisynergi
  • Umami-microsmagning: konbu tsukudani
  • Om champagne og champagnefremstilling, herunder dobbeltgæring og lagring
  • Mineralitet og terroir
  • Bobler: kulsyre og kuldioxid; champagne blues
  • Om østers, deres smag og mundfølelse: merroir
  • Smagning med østers og champagne

Eventen foregår på engelsk.



Address: Enjoy Resorts, Vestergade 31, Havneby, 6792 Rømø. Lokale ”Vadehavet”

Read more: https://www.danmarksoestersfestival.dk/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.