Helstegt økologisk okse på Gråbrødretorv

Præsenteres af Peder Oxe

Velkommen til smukke Gråbrødretorv, hvor Restaurant Peder Oxe vil langtidsstege en hel økologisk okse over trækul og bøgebrande. 
Teamet af passionerede kokke sørger for at sætte den 300 kilo tunge okse over grillen dagen før den skal nydes. De holder øje med tilberedningen hele natten og sørger at kødet bliver dejlig velsmagende – klar, til at servere for sultne festivalgæster.

Som en del af Copenhagen Cooking & Food Festivals fokus på madspild, har vi valgt at gøre en ekstra indsats på netop dette område år. Udover at vi steger en hel okse og dermed anvender hele dyret, så kan du nyde økologisk tilbehør, lavet på bondemandens overskudsgrønt samt nybagt brød og kærnet smør. Til den søde tand er der Peder Oxes tærter med friske sommerbær. Der vil også være mulighed for at smage årets Copenhagen Cooking & Food Festival-øl, et glas vin eller en sodavand. 

Traditionen med den helstegte okse stammer fra Christian IV’s kroningsfest i 1596, hvor der, for at fejre monarken, blev stegt hele okser på byens torve. Peder Oxe genoptog denne tradition i 1970’erne og har med jævne mellemrum stegt hele okser på Gråbrødretorv. Igen i år har vi fornøjelsen af at byde velkommen til fest og torvestemning, når vi serverer oksen, lørdag d. 25. august.

  • Et stykke helstegt okse, med sæsonens bedste overskuds grønt, brød og kærnet smør. 90 kr
  • Dessert: Tærte med friske bær 35 kr.  
  • Vin/festivaløl: 50
  • Sodavand 30 kr.


Adresse: Peder Oxe, Gråbrødretorv

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.