Hjemme Hos Thomas Madvig

Præsenteres af Thomas Madvig

Dette event er et af Copenhagen Cooking & Food Festivals signaturkoncepter: 'Hjemme Hos'.

Kom indenfor til skøn aften, når madentusiast, masterchef-deltager og DJ, Thomas Madvig, inviterer dig ind i sit hjem til en energisk middag:

Jeg inviterer indenfor til en intim og overraskende middag. Denne 'Hjemme Hos' er på mange måder et alternativ til Hjemme Hos fornemme selskab af kendte kokke og gourmet aficionados, men det betyder ikke, at du ikke skal forvente at få dine smagsløg til lykkeland.

Aftenens tema er ”Bedste Venner”, og jeg slår mig derfor sammen med DJ og min bedste ven, Rikke ”Bronx” Hansen, som gennem sine mange år i restaurantionsbranchen har fået stor forståelse for råvarer på både tallerkenen og i glasset. Sammen vil vi sørge for, at alle serveringerne i menuen har 2 elementer, der er ”Bedste Venner”, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Snack, forret, hovedret og dessert vil forene temaet med klassiske råvare-hits som spæde grøntsager, skaldyr, gris, is, ost. Det hele vil blive matchet med druer, som får ganen til at gejle. For at gøre det hele lidt mere kækt, så kan vi afsløre, at middagen vil bringe dig fra -200 til +200 grader og tilbage igen. Med to DJ's bag "pulten", så vil hele herligheden selvfølgelig blive parret med musik til hvert minut og stemning.

Prisen inkluderer: snacks og velkomstdrinks, tre-retters menu inkl. vinmenu, en stor portion energi, lækker musik og god stemning.

Præsenteres i samarbejde med Ramlösa



Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.