Jazz & Mad på Bjørnekælderen 14. juli, 2018

Præsenteres af Cowbell Music

Pop-Up eksklusivt!

Start din aften på Bjørnekælderen og tag herefter til unik koncert på Betty Nansen Teatret under Copenhagen Jazz Festival

Det ikoniske madsted Bjørnekælderen, et stenkast fra teatret, slår dørene op eksklusivt til Jazz & Dine inden aftenens koncert på Betty Nansen Teatret. Tilvalg købes herunder.

Din madoplevelse:

Du vælger en hovedret som spisebillet.
Vælg mellen: Dampet kulmule med safran ragout af nye kartofler og asparges eller Poulard i riesling sauce og asparges og gulerod
Der kan på dagen tilkøbes dessert tallerken eller oste tallerken til 125,-
Bjørnekælderen byder dig velkommen indenfor fra 17.30 på koncertdagen til ca 15 min før koncertstart.

Din koncertoplevelse:

REINVENTING LEONARD BERNSTEIN 100 YEARS ANNIVERSARY
Mads Mathias, Xenia Lach-Nielsen, Frederikke Kampmann – vokal
Anders Koppel – hammond orgel
Pierre Dørge – guitar
Alex Riel – trommer
Benjamin Koppel – saxofoner
DJ Noize – grammofon og VJ

Den mest legendarisk amerikanske dirigent og komponist nogensinde, Leonard Bernstein blev født for hundrede år siden, i 1918 i Massachusetts. Hans indflydelse på musikhistorien kan næppe overvurderes, for udover hans egne ikoniske værker som blandt andet operaen ”West Side Story” var han også manden der både genopdagede Gustav Mahlers musik efter mange år i glemsel og Bernstein var også den, der for alvor satte den danske nationalkomponist Carl Nielsen på det internationale verdenskort.

Far og søn, Anders og Benjamin Koppel, har SummerJazztraditionen tro sat sig for at give deres bud på en spændende og overraskende nyopsætning i selskab med en stjerneparade af danske optrædende. Og i år altså med Leonard Bernsteins musik og virke som omdrejningspunkt.

Tre fantastiske sangere fra hvert sit hjørne af dansk kulturliv lægger stemmer til: jazzcrooner no. 1 Mads Mathias, operasolist Frederikke Kampmann, og musicalstjernen Xenia Lach Nielsen. Den dobbelt DJ Verdensmester DJ Noize scratcher både i lyd og billede, når gamle filmklip med Bernstein pludselig får fornyet liv og bliver en integreret del af musikforestillingens DNA. Jazzkoryfæerne Pierre Dørge (guitar) og Alex Riel (trommer) sætter en tyk streg under at SummerJazz endnu engang formår at bygge bro mellem både genrer, generationer og musikalske udtryk.

Og endelig bringer solocellist og celloprofessor Morten Zeuthen den klassiske musiks klang og fortryllelse helt i front og binder de musikalske ender sammen i Leonard Bernsteins store univers. Det hele arrangeret og tilrettelagt af far og søn, som hver især bidrager med deres umiskendelige musikalske klang og trademarks; Anders med sit fra Bazaar og Savage Rose så elskede hammondorgel, Benjamin med sin syngende og indsmigrende saxofonvirtuositet.



Adresse: Bjørnekælderen, Frederiksberg Allé 55, 1820 Frederiksberg

Læs mere på: www.billetlugen.dk/reinventing-leonard-bernstein-100-years-anniversary-frederiksberg-c-billetter.html?affiliate=DKA&doc=artistPages%2Ftickets&fun=artist&action=tickets&key=2174479%2410746323&jumpIn=yTix&kuid=548988&from=erdetaila
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.