Julesmåkager kursus

Præsenteres af Hahnemanns Køkken København

BAG JULENS TRADITIONELLE JULESMÅKAGER
Søndag den 9. december kl. 11.00 – 15.00


Lad Trine hjælpe dig med at bage dine julekager

Vi skal bage 4 forskellige julesmåkager – en portion af hver. Vi begynder med at lave dejen til 3 af kagerne. Brunkagedejen vil være lavet i forvejen.

* Vaniljekranse
* Finskbrød
* Jødekager
* Brunkager

Trine vil derudover vise, hvordan man bager verdens bedste æbleskiver. Æbleskivebagning er ikke svært, og hjemmebagte æbleskiver smager meget, meget bedre end supermarkedets frosne.

Ved kursets slutning vil vi nyde æbleskiverne med et glas hjemmelavet gløgg og ønske hinanden en glædelig jul.
Der vil blive serveret kaffe, te og snacks ved ankomsten. Der er max 12 personer på hvert hold.
Efter Trine har fortalt om dagens emne og givet instruktioner, vil du få udleveret forklæde og anvist en arbejdsstation.

Inden du går, vil du få udleveret alle opskrifterne.
Medbring 4 kagedåser til dine nybagte småkager.


Lidt om Trine
Trine er ekspert i moderne nordisk mad og en dedikeret ambassadør for bæredygtige løsninger, økologiske og lokale råvarer samt mad lavet med kærlighed. Hun rejser over hele verden, hvor hun holder foredrag, underviser, og laver mad til mange forskellige events. Hun er madskribent og kogebogsforfatter og har skrevet 10 kogebøger på dansk og 6 på engelsk.

Adresse: Hahnemanns Køkken, Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København

Læs mere på: https://www.hahnemannskoekken.dk/madkurser/julesmåkager
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.