Meyers Bageskole vol. 1

Præsenteres af Meyers Madhus

Lær at bage saftige, aromatiske brød og andet bagværk, som vi gør det i Meyers.

På kurset indfører vi dig i hemmelighederne bag godt brød: langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur, blandet meget andet.

Du lærer kort sagt, alt hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel.

Hvad lærer du?

- Du vil lære at male mel på Madhusets kornkværn og dosere det grove mel i dejen, så du fremadrettet får det brød, du ønsker.
- Du vil arbejde med koldhævet hvededej med forskellige mængder fuldkorn og lære at bage vores berømte ølandshvedebrød.
- Du lærer at håndtere de våde deje, der er et omdrejningspunkt i vores bagefilosofi og som giver brød med en forrygende saftig krumme – du bliver indviet i hæve-, ælte-, brødformnings- og bagemetoder med våde deje.
- Desuden vil du lære at bage Meyers mørke rugbrød af 100 % rug, fuldkornsbrød og de kanelsnurrer, som nærmest har fået signaturstatus i vores bagerier.
- Vi gennemgår de gængse meltyper og forskellene i brug og giver dig tips og tricks til, hvordan du kan få mere ud af at bage i hverdagen, også når du har travlt.

Hvad får du?
- Smagsprøver med hjem på alt det brød, vi laver
- Kaffe/te og Meyers æblemost dagen igennem
- Let anretning med charcuteri og Meyers Relish, samt alt det gode bagværk naturligvis
- Surdej med hjem, så teknikkerne kan luftes og måske forbedres i dit eget køkken
- Dej til næste dags morgenbrød, så du kan fornøje familien

OBS: Du får meget med hjem!

Adresse: Nørrebrogade 52C, 2200 København N

Læs mere på: https://www.meyersmad.dk/book/madkurser-og-events/bageskole/meyers-bageskole-vol.-1/
onsdag 23. jan. 2019 kl. 17:00 - 22:00
Hvor: Meyers Madhus
Nørrebrogade 52 C
2200 København N
á 1.290,00 kr.


MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A
1302 København K
CVR: 33759223