Nordisk sushi kursus

Præsenteres af Hahnemanns Køkken København

Nordisk sushi kursus

Danskfødte Sille Bjerrum er som kok og konsulent til dagligt bosat i London. Kærligheden til sushi fandt hun, da hun under sin studietid hjalp til i et køkken som smørrebrødsjomfru. Efter at have arbejdet i 16 år som kok, konsulent og medstifter af Feng Sushi, har hun netop relanceret sushibaren i Wholefoods Market, Kensington under navnet Sushi And Robata. Sille arbejder i dag som konsulent i sushi branchen.

"Jeg er utrolig heldig med at være kok: mit job er at sætte lækker, sund og særligt udvalgt mad foran sultne gæster, at inspirere, undervise og dele ..."

Hvad kommer du til at lære på kurset?

Dette kursus giver dig en overordnet introduktion til sushi metoden og vil fokusere på tre centrale komponenter: tilberedning af ris, udskæring af fisk og hvordan du ruller din sushi.

Først lærer du det grundlæggende i sushi: ris - hvor du skal købe dem, vaske dem, afkøle dem, tilberede og blande dem.

Dernæst lærer du teknikken bag at skære sashimi og diverse sushi udskæringer. Vi skal arbejde med de mest populære fisk, hyppigst anvendt til sushi: laks, tun og makrel.

Og så er du klar til at rulle din egen sushi.

Du starter med at lave maki på agurk og avocado, og bliver samtidigt introduceret til de japanske ingredienser og mest holdbare rullemetoder. Du lærer at lave de famøse inside-out ruller med sprødt lakseskind og laks, samt lærer at forme din egen laks- og tun nigiri.

På kursets sidste del har du mulighed for at lege frit og eksperimentere med din individuelle stil eller få hjælp til at skabe din yndlings sushi.

Til slut sætter vi os og laver sushi sammen; japanske temaki håndruller

Kurset vil blive undervist på dansk og engelsk og varer mellem 4-5 timer (sproget afhænger af deltagernes ønske).

Kursets forløb
Ved ankomst serverer vi te eller kaffe, vand og nogle snacks. Du får et forklæde og bliver vist hen til din arbejdsstation. Der vil være maksimum 12 deltagere på kurset.
Du er velkommen til at tage alle opskrifter fra dagen med hjem. Den sushi du laver på kurset, kan du også tage med og være mættende for minimum to personer.

Mere om Sille
Sille opdagede kærligheden til sushi, da hun under sin studietid hjalp til i et køkken som smørrebrødsjomfru. Efter at have arbejdet i 16 år som kok, konsulent og medstifter af Feng Sushi, har hun netop relanceret sushibaren i Wholefoods Market, Kensington under navnet Sushi And Robata. Sille arbejder i dag som konsulent i sushi branchen.

Adresse: Hahnemanns Køkken, Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København Ø

Læs mere på: https://www.hahnemannskoekken.dk/madkurser/nordisk-sushi
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.