Soft Ice & Sparkling Tea

Præsenteres af Something Frozen

Vi leger med anderledes smage i vores soft ice og tilbehør. Denne dag er dedikeret til nytænkning af hvordan en is-dessert kan smage, så vi håber at du er klar til at prøve en anderledes soft ice!

Smagene udvikles i løbet af sommeren, så det bliver en overraskelse hvad menuen står på! Vi kan dog allerede afsløre, at en af isene er lavet med en overraskende smagsgiver - nemlig en udvalgt ost fra Ostebaren, der under hele Copenhagen Cooking sælger de bedste danske oste. Tilbehøret kunne f.eks. være knasende, sprøde og CO2 venlige insekter - måske fremtidens protein - måske også fremtidens dessert-knas! Vi leger også med friske grønne spirer fra Reffen Greens - dyrket ved Vertical Farming i en container!

Vi teamer samtidig op med Copenhagen Sparkling Tea, der vil være til stede fra kl. 17-20 for at fortælle om deres fantastiske bobler! Sparkling Tea er nytænkning inden for festlige bobler, der byder på lav eller ingen alkohol procent - kombineret med fantastiske smage!

Der vil være to forskellige soft ice smage med tilbehør, og du får selvfølgelig lov til at smage begge soft ice. Dertil byder vi på et glas valgfri Sparkling Tea - RØD, GRØN eller BLÅ. Børn er velkommen til at nyde den BLÅ (alkoholfrie) Sparkling Tea, og kan alternativt vælge en lille frugt slush af økologisk koldpresset most af enten STIKKELSBÆR/ÆBLE eller JORDBÆR/ÆBLE.

Der vil også være mulighed for at købe både soft ice og Sparkling Tea som "walk in" i løbet af dagen - men billet via Copenhagen Cooking & Food Festival indbefatter en samlet rabat.

Psst! Hvis du ikke kan få nok af nye soft ice, så kig forbi Ostebaren på Israels Plads og prøv en af de fire nye oste soft ice, der er lavet på blandt andet salatost og mascarpone og toppet med alverdens lækkert knas.



Adresse: Something Frozen, Ravnsborg Tværgade 7, 2200 Copenhagen N.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.