Spirikum Gilde 2018

Præsenteres af Spirikum

Invitation til Smørrebrødsgilde anno 2018

Under denne titel gemmer der sig en aften, med fokus på akvavit, snaps, smørrebrød og øl samt gemytligt socialt samvær. SPIRIKUM, som står bag dette arrangement, vil på aftenen vise, hvad Akvavit og Snaps kan sammen med smørrebrød og øl - og vise, hvorfor denne treenighed er mere relevant og efterspurgt i store dele af den vestlige verden end nogensinde før.

På denne aften kommer du i selskab med nogle af de mest innovative og skarpe producenter af akvavit og snaps. Du vil møde et udvalg af Danmarks absolut bedste smørrebrødsrestauranter, der servere deres signaturretter, og dertil vil Jacobsen servere et udvalg af deres bedste øl.

Du får serveret akvavit og snaps fra nye såvel som traditionelle akvavit- og snapselande sammen med smørrebrød og øl. Til hver servering vil du få en kort introduktion fra personer, der står bag produkterne.  

Da flere af akvavitproducenterne kommer fra udlandet vil dele af aftenen foregå på engelsk. Vi kommer igennem ca. 8 serveringer, og der vil blive lagt vægt på nydelse fremfor druk – dette er ikke et vikingetogt, men en aften i fælleskabets og nydelsen tegn.

Gildet finder sted på Israels Plads, lørdag den 1. september. 

Vi kan være 180 personer i teltet, så hvis du er interesseret i at deltage så skynd dig at købe billet.



Adresse: Festival centrum - Laden, Israels plads, 1361 Copenhagen

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.