Winemakers Dinner med Quinta de la Rosa på Bistro Panpan i ZOO

Presented by Bistro panpan

Mange danskere har hørt om Sophia fra Quinta de la Rosa, fra hendes mange besøg og vinaftner.
Denne gang får vi besøg af Sophias sympatiske søn Keith, som vil fortælle sin version af den kendte familiegårds historie, hvor han er 3. generation.
 
Keith vil skænke husets gode vine, de lagrede portvin og smagsprøver på sin sublime mikro-ølbryg.
 
Bistro Panpan byder på store kulinariske oplevelser for store og små midt i BIG’s imponerende anlæg med udsigt til pandaer og elefanter i Zoologisk Have København.
 
Der hvor Vesten møder Østen folder rene linjer og bløde organiske former sig ud i stilfuld æstetik. Her åbner verden sig mod Asien, og besøgende i alle aldre kan følge nysgerrigt med i pandaernes fascinerende liv igennem de store panoramavinduer.   
Nyd den tilbagelænede atmosfære og imødekommende service. Spis med øjnene og bliv forført af liflige dufte fra fremmede himmelstrøg, når køkkenchefen fletter de franske bistroretter med det asiatiske gadekøkken.   
 
Indgang: Selskabs- og konference indgang. Roskildevej 34. 2000 Frederiksberg.
Her vil I blive hentet af en tjener klokken 18.15, så sørg for at være der til tiden.
 
Menu:
 
Snacks:
Takoyaki m. saltet blæksprutte og thai basilikumsmayo
Østers m. kimchi vinaigrette
Rischips m. limemayo
Velkomst cocktail: Port Tonic Panpan style
 
Forret:
Panerede kalvebrisler m. glaskål, chili, koriander og velouté sauce med hvidløg.
IPA - La Rosa craft beer
 
Mellemret:
Bagt skærising m. fermenterede tomater, tomatconsommé tilsmagt med ingefær og kaffir lime samt caviar.
La Rosa`s Bianca Reserve 2019 - en af Portugals bedste hvidvine
 
Hovedret:
Braiseret svinebryst m. spicy hybenrose bbq, ristet sesam, syltede hybenroser, glaserede rødbeder og ris tuile.
La Tosa Tinta 2018 & La Rosa`Tinta Reserva 2018 – to topvin fra La Rosa
 
Dessert:
Bambustærte, mørdejsbund med yuzu curd, syltet bambus og brændt hvid chokolade
Colheita 2010 Port & Tonel 12 Old Tawny Port
 
Pris kr. 785,- per person for en smagfuld aften i Panpan’s univers.



Address: Roskildevej 34, Frederiksberg

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.