Børnenes Spisekammer

Præsenteres af TorvehallerneKBH

I efterårsferien inviterer Thomas Herman & Torvehallerne byens yngste til at trække i kokketøjet og tilberede en middag til deres forældre.

I selskab med en håndfuld af landets bedste kokke, skal de små kokkespirer blive klogere på deres smagsløg, lære hvordan man laver et godt måltid – og ikke mindst hvordan man serverer det. Om aftenen er forældrene nemlig inviteret på 4-retters middag i restauranten, der i køkkenet styres af Theis Brydegaard (Restaurant NABO), Thomas Rode (Rigtigmad.dk), Per Thøstesen (Bistro Boheme), Brian Mark Hansen (Søllerød Kro) og ved bordet af Jacob Kocemba (Sparkling Tea Company), der lærer børnene om bordskik og opdækning.

Så send dit barn i køkkenet og slut efterårsferien af med at nyde en 4-retters menu!

Dagens menu
Forret: Theis Brydegaard - Jordskokkesuppe med saltede lynstegte kammuslinger, syltede vinterløg & to slags karse.
Mellemret: Thomas Rode - Slethvar i tynde skiver med rosenkål & dødstrompeter
Hovedret: Per Thøstesen - Nakkekam med karry & helstegt blomkål
Dessert: Brian Mark Hansen - Iskage en surprise

Dagens program
Kl. 13-16: Sammen med Jacob Kocemba lærer børnene at dække bord og pynte op til middagen. Herefter inddeles børnene i kokkehold og går i gang med at tilberede retterne deres ret.
Kl. 16-19: Familiemedlemmerne ankommer og spiser sammen med deres barn.
Kl. 19: Tak for i dag.

Godt at vide
• OBS! Billetter til arrangementet sælges kun i selskab med et deltagende barn
• Eventen anbefales til børn i alderen 8-12 år.
• Kokkene taler dansk.
• Forældrene er først inviteret kl. 16.
• Børnene sidder med til bords under middagen, dog skal de hjælpe med at servere og præsentere retterne.
• Børnene får drikke og snacks indtil middagen serveres.
• Tag gerne ekstra tøj med. Middagen foregår i et festtelt på torvepladsen.
• Drikkevarer til middagen købes hos de handlende i Torvehallerne eller medbringes selv.

Adresse: Frederiksborggade 21, 1360 KBH K

Læs mere på: www.torvehallernekbh.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.

MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A,
1302 København S
CVR: 33759223