Eksklusiv Wine Dinner med Champagne & Chablis på Kurhotel Skodsborg

Præsenteres af Løgismose

Oplev helt eksklusivt Sebastien Gay fra Jean-Marc Brocard i Chablis og Charles Philipponnat fra Champagne Philipponnat til en storslået Wine Dinner onsdag 15. november, når de begge gæster The Restaurant by Kroun, Kurhotel Skodsborgs luksuriøse gourmetrestaurant.

Vores chefsommelier Thilde Maarbjerg og køkkenchef på Kurhotel Skodsborg Erik Kroun, står bag aftenens mad- og vinkombinationer. Menuen byder på de bedste fisk og skaldyr til Brocards eminente vine fra Chablis og dernæst på sæsonens fjervildt og modne oste til Philipponnats magtfulde champagner.

Undervejs præsenterer de to vinkyndige herrer vinene og Thilde kommenterer på kombinationen med aftenens menu.

Jean-Marc Brocard er det største familieejede domaine i Chablis. Huset laver klassiske Chablis vine med stærkt terroir udtryk og stor elegance, og har desuden været helt i front med hensyn til økologisk dyrkning.

På aftenen serveres både Chablis, Chablis Premier Cru og Brocards enestående Chablis Grand Cru fra marken Blanchots.

Champagne Philipponnat var første champagnehus i Løgismoses sortiment, udvalgt af Lene og Sven Grønlykke for mere end 30 år siden. Charles Philipponnat viderefører pt mere end 500 års familietradition for vinproduktion i Champagne, og husets voluminøse stil udtrykkes til fulde i hans hænder.

Spidskompetencen er Pinot Noir og med et solidt lager af gamle vine, flere af dem fadlagrede, er der tale om et spektakulært portfolio af madegnede champagner.

På aftenen vil der blandt være premiere på den ekstraordinære 2008 Clos de Goisses, en af Champagneområdets få enkeltmarkschampagner og Philipponnats kronjuvel.

***MENU***
Spansk charcuteri – krabbesalat – oksetatar
Champagne Royale Réserve Brut, Philipponnat

Østers med nye kålskud og beurre blanc sauce
Chablis Domaine Sainte Claire ØKO, Brocard, 2015

Blæksprutte med glaskål og muslingesauce
Chablis 1. Cru Vau de Vey ØKO, Brocard, 2014
Chablis Grand Cru ”Blanchots”, 2014

Pighvar bagt i saltdej med svampe og svampesauce
Champagne Royale Réserve Rosé Brut, Philipponnat

Sprængt fasan med jordskokker og lys skysauce med urter
Champagne Vintage Blanc de Noirs, Philipponnat, 2009

Comte – Brie de Meaux – Langres
Champagne Vintage ”Clos des Goisses”, Philipponnat 2008

Kaffe, the og digestif
The Restaurant by Krouns store udvalg af petitfours

Pris: 1360 kr. pr kuvert inkl. gebyr.

Praktisk info:
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet og seating ved 8-10 mands borde.

Adresse: The Restaurant by Kroun, Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.

MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A,
1302 København S
CVR: 33759223