Food & Film: Et hus i Marokko

Præsenteres af the italian & Nordisk Film Biografer

FOOD & FILM:
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre.
Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet.
Inden filmen serverer restauranten 'the italian' en tre-retters menu og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.

MÅNEDENS FILM
Omar Sharif & Hiam Abbass (Citronlunden) i livets skæbnespil og skønne humoristiske anekdoter.

Det er sommer i Tanger. Efter faderens død genforenes en familie for at tilbringe nogle dage med at mindes og sørge over deres tab, sådan som den muslimske tradition foreskriver. Moulay Hassan (Omar Sharif) har kun efterladt sig døtre og med tiden er de blevet skilt for alle vinde. Det får bølgerne til at skvulpe højt, da den yngste datter, Sofia, vender tilbage efter at have boet i New York gennem flere år, hvor hun uden større held har forsøgt sig som skuespillerinde. Faktisk er det kun blevet til en tvivlsom rolle som terrorist i en tv-serie, men dog immervæk en rolle. Hun forsøger at hævde sig blandt søstrene, der dog umiddelbart kun har latter til overs for udskejelserne. Men mellem latter og tårer graver de forskellige kvinder ned i deres eget liv: Fortiden krydser klinger med deres nuværende ståsted i livet og også deres mænd inddrages. Imellem dem hviler den gamle patriark på sit sidste leje, men også han har en mening at give til kende - for den, som har øjne til at se.

SE TRAILER HER:


MENU:
Kokken arbejder på menuen...

Middag:
The Italian, Vester Voldgade 25,
1552 København V

Filmforevisning:
Dagmar Teatret, sal 2.
Jernbanegade 2
1608 København V

Tidspunkter:

Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.30
Filmstart kl. 19.15

Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30

Pris:
200 kr. inkl. middag og biobillet

Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.

Biografbilletterne udleveres ved middagen.

Middagen før den tidlige forestilling forventes at være slut kl. 19:00 og herefter spadserer man selv til biografen, hvor filmen starter kl. 19:15, mens middagen til den sene forestilling forventes at være slut kl. 21:15 og filmen starter kl. 21:30.

Personalet på The Italian er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.

Adresse: the italian, Vester Voldgade 25, 1552 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.