Midt på Midtfyn, hvor biodynamiske marker strækker sig så langt øjet rækker, inviterer vi til en helt særlig madoplevelse under sommerens lyse himmel. Her, hvor grøntsagerne høstes samme dag som de serveres, og hvor hver bid fortæller historien om jordens naturlige rytme og generøsitet.
I et unikt samarbejde mellem land og ø laver tidligere køkkenchef Ivan Pnacekfra Il Buco og Martin Peter Leth fra Økobo på Bjørnø en fine dining-menu med 15 serveringer. Forestil dig fennikelens sprødhed fra Palleshavegaards marker møder øens autentiske råvarer fra Bjørnø - alt sammen høstet samme dag som det serveres.
Omgivet af markerne der har givet liv til måltidet - enten under åben himmel hvis vejret tillader det, eller i gårdens beskyttede rammer - byder vi på en aften med Danmarks fineste biodynamiske landbrug og ærlige serveringer fra to dygtige kokke. Mens aftenlyset falder over de bølgende marker, serveres hver ret som en hyldest til naturens generøsitet.
Dine værter
Ivan Pnacek, tidligere køkkenchef på Il Buco, har udviklet en køkkenfilosofi bygget på dyb respekt for sæsonens råvarer og næsten udelukkende danske ingredienser. Martin Peter Leth fra Økobo, tidligere Søllerød Kro og souschef på Falsled Kro, driver i dag økologisk selvforsyning på 92 hektar på den lille ø Bjørnø, hvor kreaturer afgræsser året rundt og alt fra grøntsager til kød produceres på stedet. Sammen med Mathias fra Palleshavegaard, der bærer en stolt biodynamisk tradition siden 1952, skaber de tre kokke og producenter en aften hvor autentisk råvarekvalitet og bæredygtig madfilosofi mødes.