Monica Zetterlund – film, frokost og koncert. En dag i svenske toner.

Præsenteres af The Standard i samarbejde med Ældresagen

DATO
Lørdag den 10. maj 2014

STED
Koncert og frokost
The Standard (Almanak), Havnegade 44, København K

Film
Dagmar teatret, Jernbanegade 2, København V

Filminstruktør Per Flys prisvindende spillefilm om den svenske jazzdiva Monica Zetterlunds liv kører i landets biografer og i den anledning livegenopfører jazzpianisten Niels Lan Doky og den svenske jazzsangerinde Hannah Svennson det legendariske album ”Waltz For Debby” i jazzklubben på The Standard. Monica Zetterlund lavede ”Waltz For Debby” i 1964 sammen med den amerikanske pianist Bill Evans, og det betragtes som hendes karrieres højdepunkt.

Den 10. maj er det muligt at se filmen i Dagmar Teatret og at spise frokost i restaurant Alamanak i forbindelse med koncerten i jazzklubben til en særlig god pris.

Programmet den 10. maj inkluderer også en intro af Niels Lan Doky, som selv kendte og arbejdede med den rigtige Monica Zetterlund. "Monica var en utroligt farverig og spændende person" fortæller Niels Lan Doky, "hun forærede mig sin selvbiografi den sidste gang, jeg så hende, og da jeg først gik i gang, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig, og jeg læste den i sin helhed ud i et - uden pause!".

Niels Lan Doky har også selv nogle spændende og farverige anekdoter fra sit venskab og samarbejde med Monica Zetterlund, som han vil dele generøst ud af under arrangementerne for Ældre Sagen den 10. maj.



Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.