Spis ved Bondens Bord...Hestbjerg Økologi

Præsenteres af Madmødet

Vi inviterer børnefamilier ud på marken for at opleve de økologiske grise. Vi snakker om fødevarer, og laver lækkert mad over bål. Mad helt fra bunden og med lokale økologiske råvarer. Mad som familierne selv kan gå hjem og lave på deres egen grill eller bålplads.

St. Hestbjerg er en gammel familiegård med rødder tilbage til 1623. Vi er 15. generation. Vi bor på sandjord og det er ideelt til økologiske grise på friland. Poppelgrisen fra Hestbjerg har haft et ekstra godt griseliv med mulighed for at bruge sine instinkter og gøre det der er naturligt for en gris. Vi har udviklet et særligt koncept med forbedret dyrevelfærd og bæredygtighed. Vi har plantet skov  på faremarken, pattegrisene fravænnes først, når de er 10 uger gamle, grisene får frasorterede økologiske rodfrugter og så kan slagtegrisene gå i wellness og rode med trynen i muld og lyngflis.

Kontakten til og dialogen med forbrugeren betyder meget for os. Derfor glæder vi os til at vise jer vores grise løbe rundt mellem poppeltræerne. Og til at spise noget lækkert mad sammen med jer og tale om det gode griseliv, bæredygtighed og meget mere.

"Vi arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, at du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi"

Programmet er:

Kl. 09.30 Vi mødes på Hestbjerg og går sammen op til grisene på faremarken. Her ser vi søerne med pattegrise i farehytterne og grisene der roder i jorden blandt poppeltræerne.

Kl. ca. 11.00 laver vi mad over bål. Vi griller økologiske nakkekoteletter og pøler og laver salater. Børnene får mulighed for at lave snobrød.

Kl. 12.30 Tak for i dag.

 

Arrangør: Hestbjerg Økologi.

 

 



Adresse: Hestbjerg Økologi, Nørre Feldingvej 100, 7500 Holstebro

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.