Københavns Høstfest

Præsenteres af Norrlyst

Københavns Høstfest er en fejring af sæsonen og de lokale råvarer.
I gamle dage hjalp alle mand hjalp til med høsten, og selve høstfesten var fejringen af at kornhøsten var afsluttet og i hus. Høstfesten bestod naturligvis af godtfolk fra nær og fjern, der samledes om alt hvad hjertet kunne begære af forsyninger fra det gode danske landbrug.

I dag, under Copenhagen Cooking, består vores høstfest af mennesker, som alle har lyst til at samles om et udsøgt måltid, fremtryllet af råvarer i sin bedste friskhed og sæson. Vi samles omkring fortællingen om maden og råvarerne fra det danske landbrug - i hjertet af København.

Undervejs vil aftenen byde historier fra to af landets mest passionerede stemmer inden for fødevarer og landbrug - Michael Museth, ejer Folkets Madhus og kendt fra Go Morgen Danmark, og Trine Krebs, tidligere kendt fra Frugtformidlingen, gårdejer og kæmpe landbrugsentusiast.

Middagen nydes udendørs ved langborde, med mulighed for overdækning fra parasol, så varmt tøj er en god ide!


Menu

VELKOMSTDRINK
Frisk og læskende velkomst aperitif

SNACKS
Lækkert udvalg af charcuteri fra Folkets Madhus - inklusiv fremmøde og fortælling fra ejer Michael Museth.
- Hertil hjemmebagt brød og hjemmepisket smør

FORRET
Konfiterede danske tomater
- friskost, knas og syltede hybenroser

HOVEDRET
Spæde knoldselleri fra Kiselgården
- med biodynamisk kål og sauce på fermenteret hvidløg

DESSERT
Is på biodynamisk mælk fra Øllingegård
- rødgrød, hvid chokolade og hyldeblomst



Adresse: Norrlyst, Kompagnistræde 8, 1208 København K

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 20. – 29. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.