Meyers Madfestival: Bagekursus vol 1

Præsenteres af Meyers Madhus

På dette kursus vil vi indføre dig i hemmelighederne bag godt brød: langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur. Kort sagt, alt hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt! På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel.

Du skal:
Male mel på Madhusets kornkværn og lære at dosere det grove mel i dejen, så du fremadrettet får det brød, du ønsker. Arbejde med koldhævet hvededej med forskellige mængder fuldkorn og bage vores berømte ølandshvedebrød. Lære at håndtere de våde deje, der er et omdrejningspunkt i vores bagefilosofi og giver brød med en forrygende saftig krumme – du bliver indviet i hæve-, ælte-, brødformnings- og bagemetoder med våde deje. Du skal også bage Meyers mørke rugbrød af 100 % rug, hvedeboller med kerner i og de syndige kanelsnurrer.
Vi gennemgår de gængse meltyper og forskellene i brug og giver dig løbende tips og tricks til, hvordan du fremover nemt kan øge dit bagepotentiale i hverdagen, også når du har travlt.

Du får:
• Smagsprøver med hjem på alt det brød, vi laver.
• Kaffe/te og Meyers æblemost dagen igennem.
• Let anretning med charcuteri og Meyers Relish, samt alt det gode bagværk naturligvis.
• Surdej med hjem, så teknikkerne kan luftes og måske forbedres i dit eget køkken.
• Dej til næste dags morgenbrød, så du kan fornøje familien.

HVOR: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N.
HVORNÅR: Lørdag den 18. oktober 2014 fra kl. 10.30 - 16.00.

Adresse: Nørrebrogade 52C, 2200 København N

Læs mere på: www.meyersmadhus.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.