Sanketur ved Middelaldercentret

Præsenteres af Klara Rask fra Vilde Råvarer

Tag på sanketur med Klara Rask fra Vilde Råvarer og lær om naturens vilde spisekammer.
Vi skal på tur i skov og krat og finde lækre spiselige urter, som kan berige ethvert måltid med grøn elegance og smag.

Du kender måske Ramsløg, men vidste du, at der i Danmark findes en plante, der smager som Wasabi, og at den vilde forfader til Rødbeden findes på de danske strande?Kom med på turen og se hvordan du finder og genkender danske vilde urter, og bliv klogere på hvordan de kan bruges både til hverdag og på Michelin niveau.

Klara Rask er uddannet biolog fra Københavns Universitet, og har over 10 års erfaring som vild mad underviser. Hun arbejder fuld tid som sanker og er ude hver dag i naturen for at plukke til nogle af de bedste restauranter i København, herunder Geranium, Fiskebaren og Il Buco.

Klara har en enestående viden om spiselige råvarer fra naturen og en smittende glæde for naturen omkring os. Hun er en af de få sankere i Danmark, som har en kandidatgrad i Biologi, og har under sin tidligere forskerkarriere undervist i botanik på Københavns Universitet. Du kan derfor trygt tage med hende ud i den spiselige natur.

PRAKTISK INFORMATION:

- Turen varer 2 timer
- Husk praktisk fodtøj
- Turen slutter samme sted, som den starter.
- Alle er velkomne, men turen er desværre ikke egnet til barnevogn

- Antal deltagere: 10-20

- Billetpris voksen: 250,00 DKK
- Billetpris barn (5-13 år): 100,00 DKK



Adresse: P-plads på Vibehaven ved Middelaldercentret, Nykøbing F

Læs mere på: https://www.vilderaavarer.com/
Sanketur med Klara Rask fra Vilde Råvarer
lørdag 17. maj. 2025 kl. 10:00 - 12:00
Sanketur - Voksen
á 250,00 kr.
lørdag 17. maj. 2025 kl. 10:00 - 12:00
Sanketur - Barn (5- 13 år)
á 100,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »