Alberte

Præsenteres af Under Himlen

Kom til intimkoncert med Alberte Winding Duo og middag i den idylliske Slusegård ved Brede Høker.

Her er der mulighed for at opleve nogle af højdepunkterne fra en lang og poetisk musikalsk rejse.
Sammen med sin faste makker, guitaristen Andreas Fuglebæk, har Alberte Winding sammensat et bredt repertoire, der strækker sig fra nogle af hendes store hits som ”Lyse Nætter” og ”Tænder på et kys” over ”Fredes sang” og frem til sange fra hendes seneste album, “Marthas Vineyard”. Alt sammen krydret med små fortællinger om livets ned- og især opture.
Duoen spiller sig ind på den poetiske del af livet og forsøger at skabe et rum, der omsætter en kold tid til noget varmt og bærbart.
”Vi har prøvet at samle noget melodiøst og sangbart, gamle hits og numre, der kan søsætte en god anekdote. Det er sange skrevet ud fra perioder med små børn og med store, med ny kærlighed og alt det lys, der kommer gennem sprækkerne”, fortæller Alberte.

Under Himlen er en kulturfestival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København: Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie. 

Ønsker I at spise inden koncerten på det smukke Brede Spisehus, kontakt dem på https://www.bredespisehus.dk/kontakt/ 



Adresse: Slusegården, Brede Høker, I. C. Modewegs Vej 40 DK-2800 Kongens Lyngby

Læs mere på: underhimlen.dk

UNDER HIMLEN er en festival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København:   Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie.
 
I løbet af foråret og sommeren 2023 vil vi samle mennesker i en løbende festival, hvor musik, samtaler, film og mad i magiske omgivelser under sommerhimlen bliver omdrejningspunktet. Specifikt er det stederne Peter Liep´s Hus, Kilden, Slusegården på Brede Værk, Restaurant MARK, Langelinie Pavillonen og Den grønne kødby.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.