Almanak ud i naturen: Bær og urter langs stranden
Præsenteres af Meyers Madhus
Hver måned vover vi os ud i et stykke dansk natur for at finde alt det spiselige, der gemmer sig der. På turene vil du være i selskab med Søren Espersen, der er naturvejleder og konsulent på Claus Meyers ”Naturalmanak”, der udkommer 1. maj 2014. Ved Sørens side deltager en kok fra Meyers Madhus, der står for frokosten i det fri.
I august tager vi til stranden - ikke for at bade i det lune vand, men for at finde de mange spiselige urter og bær, der vokser på strandbredden, i klitterne og langs strandsøerne ved Køge Bugt. Vi skal plukke havtorn, hyben, brombær og slåen og samle urter som strandsennep, strandmælde og strandarve.
På turen lærer du den mangfoldige, spiselige natur langs bugten at kende. Søren giver tips til indsamling, konservering og madlavning, og fortæller om områdets historie. Du lærer nemt at identificere en række velsmagene og anvendelige bær og urter, og du får råd til, hvordan du får mest ud af dem i køkkenet.
Undervejs spiser vi frokost, som tilberedes på stranden: dampede muslinger med strandurter, øl, tang og friskbagt brød. Vi drikker cider, most og hvedeøl til og spiser pandekager med brombær til dessert.
Husk evt. en varm trøje og noget vindtæt samt egnet fodtøj. Tag også gerne en kniv, en lille rosensaks og plastposer med.
Det får du:
• Gode tips om, hvad du finder af spiseligt på en ganske almindelig dansk badestrand og hvad du kan bruge det til.
• Ideer til tilberedning af det spiselige, du kan finde på en almindelig dansk badestrand. Du får en samling gode opskrifter med hjem.
• Mulighed for at få en høst af urter og bær med hjem.
• En veltilberedt sensommerfrokost i det fri.
Et signeret eksemplar af Claus Meyers Naturalmanak, der udkommer 1. maj 2014, kan købes på turen til DKK 249. Kun kontant betaling, da vi er på farten.
HVOR: Lørdag d. 16. august 2014. Vi mødes kl. 10 ved Tanghuse for enden af Vallensbæk Havnevej. GPS-koordinater: 55,613390N 12,401021E. Arrangementet slutter kl. 13.
I tilfælde af akut opståede problemer kan Søren Espersen træffes på følgende telefonnummer: 27 35 71 12
Adresse: Tanghuse for enden af Vallensbæk Havnevej. GPS-koordinater: 55,613390N 12,401021E.
Læs mere på:
www.meyersmadhus.dk