Arkitektur til morgenkaffen: Byvandring med BRIQ i Carlsbergbyen

Præsenteres af Københavns Bageri

Byvandringen tager sit velsmagende udgangspunkt hos Københavns Bageri. Her udleveres en kop kaffe og en morgenbolle med ost eller et stykke kringle ”to go”, inden BRIQ inviterer med på byvandring i Carlsbergbyens nye og gamle byrum. Her vil du høre om hvordan man udvikler en levende by, og hvordan mad er et essentielt værktøj når unikke oplevelser skal skabes i et nyt område. 

Byvandringen foregår på engelsk.

World Capital of Architecture

København er en by med stolte arkitekturtraditioner, og i år kan byen fejre, at den er udnævnt til UNESCO-UIA - World Capital of Architecture. Dette event er en fejring af arkitekturåret og er udarbejdet i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyr.

 


Om Københavns Bageri & BRIQ

Københavns Bageri er kærlighedsbarnet mellem to de to københavnske bagerierstjerner Benji på Nørrebro og Alice på Amager. Københavns Bageri bager med de bedste kvalitetsråvarer og med dyb respekt for det traditionelle, historen og håndværket.

Læs mere om Københavns Bageri her og find dem på Instagram her

BRIQ har siden 2017 været med til at transformere Carlsbergbyen til et dynamisk og levende sted at bo. BRIQ har formet strategien for detailhandel og byliv - et strategisk værktøj, som bruges i den nuværende implementering og konceptudvikling, som BRIQ også varetager. 

Læs mere om BRIQ her og find dem på Instagram her

 



Adresse: Københavns Bageri, Flaskehalsen 22, 1778 København

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.