Cidersmagning i halmballehaven - UDSOLGT
Præsenteres af Holm Cider/Det Økologiske Folkekøkken
Smag på omkring otte forskellige cidere fra England, Frankrig, Spanien og Danmark.
Cider er et vidt begreb, der er langt fra de engelske cidere der tit minder om øl, til de mere vinøse franske der giver mindelser om naturvin men stadig er mousserende, og så til de nordspanske som enten er tænderskærende syrlige eller er lavet efter cava tradition med masser af bobler og friskhed.
Holm Cider laver en smagning, der tager dig rundt om de store europæiske cider regioner. De mener, der er en grund til, at cider er den hurtigst voksende alkohol i verden, den er liflig og boblende, den passer perfekt til de nordiske køkkener, den er let både smagsmæssig og alkoholmæssig. Så kom, smag og få et indblik i ciderens store verden – og få udvidet din egen.
Holm Cider har specialiseret sig i at importere cidere fra England, Frankrig og Spanien. I deres butik på Istedgade i København sælger de også nogle af de allerbedste danske cidere.
Adresse: Kobbelvænget 65
Læs mere på:
økologiskfolkekøkken.dk