Er du glad for ost? Og er du nysgerrig på alkoholfrie alternativer, der passer til forskellige typer ost? Så læs med her!
Til denne smagning bliver du introduceret til et udvalg af fremragende oste fra Zürich-området. Ostene serveres med nogle af de mest unikke og komplekse alkoholfrie alternativer til vin fremstillet i Danmark, Sverige og Norge.
Undervejs bliver du klogere på schweiziske oste og de mange delikate smagsoplevelser, der venter i mødet mellem gode kvalitetsoste og alkoholfrie dråber. Det er med andre ord den perfekte tidlige start på din kulinariske weekend.
Skål for ost!
En del af Zürich møder København
Under overskriften ”Zürich møder København” præsenterer Copenhagen Cooking for første gang en venskabsby.
”Zürich møder København” består af en række events på lokale venues samt aktiviteter på Festivalpladsen på Israels Plads 24. – 27. august, hvor gæster kan gå på opdagelse i gastronomi, kunst og kultur fra den schweiziske storby.
Læs mere om ”Zürich møder København” her.
Eventet foregår i Zürichs festivaltelt på Israels Plads.
Vært på dette event er Jennifer Kiessling fra The Mindful Drinking Club
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev