Vi inviterer hermed til en aften med mad, øl og vin hvor det store fokus vil være på bæredygtig madproduktion. Lokationen er Cellar No. 4 i Puggårdsgade 4 i København. Arrangementet vil starte med et 30 minutters foredrag af Martin Keller, kendt fra bland andet Naturpatruljen på DR1, som nu arbejder som verdensmålskonsulent for Københavns kommune.
Han vil gennem sit foredrag fortælle om bæredygtig madproduktion i Danmark, hvilke produkter der findes i dag, og hvordan vi kommer til at spise i fremtiden. Han vil også fortælle om hvad Danmark og EU gør for at forbedre den madproduktion der i dag er klimabelastende.
Efter selve foredraget vil der blive serveret forskellige danse bæredygtige madvarer. Vi vil servere produkter fra Fangst i Kødbyen, By Bi honning, Mellow Chocolate, dansk tang, Hindsholm grisen, Rscued juice, eddike fra Nordhavn, olivenolie, brød med mere. Udover det vil der blive serveret øl fra Höganäs bryggeri og bæredygtig produceret vin.
Martin Keller vil præsentere de forskellige produkter og tale om produktion, historien bag, fremtiden og hvordan verdenen har brug for nye innovative madvarer.
Til sidst vil der være mulighed for en dialog runde med Martin Keller for at runde aftenen af.
Der vil udover dette være mulighed for at købe produkterne med hjem, og der vil i løbet af aftenen være 20% rabat på alle varer i Cellar No. 4, så som vin, øl og de produkter vi smager på. Der vil også være rig mulighed for at blive hængende efter arrangementet og får et ekstra glas vin eller en kold øl. Vi lukker først klokken 23.00!
I skal regne med en utroligt lærerig aften som i ikke vil gå tomhændet hjem fra! Vi håber på at se jer