Præsenteres af the italian & Nordisk Film Biografer
Food & Film:
Food & Film er en filmklub, som hver måned udvælger en kvalitetsfilm og viser den før alle andre. Filmen og skuespillerne vil ofte have vundet en eller flere priser og er med til at understrege den gode kvalitet. Inden filmen serverer restaurant The Italian en tre-retters menu og du spadserer efterfølgende til den nærliggende biograf.
Månedens Film
Grundet stor efterspørgsel arrangerer vi endnu en visning af Hushpuppy!
Filmen vi viser i decembers udgave af Food & Film kan meget vel komme til at gå over i filmhistorien. Filmen har allerede høstet priser i Cannes, Sundance og herhjemme får filmen sjældne 6 stjerner i Filmmagasiner EKKO. Derudover giver alverdens førende filmeksperter filmen ualmindeligt gode chancer ved næste års oscaruddeling?
Om filmen:
6-årige pige Hushpuppy bor sammen med sin far, Wink, i et lille samfund beliggende nær verdens ende, kaldet "The Bathtub". Pigen vokser op i klar bevidsthed om, at hun og faderen både deler uundværlig samhørighed med minisamfundet, men at de også er part af et meget større univers. Da faderen bliver ramt af en mystisk sygdom og ikke længere kan beskytte hende, begynder naturen at opføre sig underligt: Temperaturen stiger, polerne smelter og fører en hær af forhistoriske væsener, kaldet 'aucochs', med sig. I håbet om at gøre det rigtige, drager Hushpuppy ud for at finde sin mor.
Den danske presse skriver:
* * * * * * "Årets film. En livsbekræftende fabel og et filmisk festfyrværkeri... et mirakel, som enhver filmelsker bør se" Claus Christensen, Filmmagasinet Ekko
"Den bedste film, jeg hidtil har set i Cannes... Filmen er gennemført original, visionær og dybt bevægende. Quvenzhané Wallis er et fund som Hushpuppy med krøltop og gummistøvler. Et stykke magisk filmrealisme bygget af fantasi og drivtømmer. Den første film på årets festival, som har gjort mit hoved tummelumsk og sendt tårerne trillende ned af kinderne" Kim Skotte, Politiken
"Unik - fabel fuld af overraskelser... smukke, sanselige billeder" Christian Monggaard, Information
Prisvinder:
4-DOBBELT VINDER - CANNES FILM FESTIVAL:
CAMERA D'OR - FIRPRESCI PRIZE - PRIX REGARDS JEUNE - SPECIAL MENTION: PRIZE OF THE ECUMENICAL JURY
OFFICIAL SELECTION: UN CERTAIN REGARD - CANNES FILM FESTIVAL
DOBBELT PRISVINDER - SUNDANCE FILM FESTIVAL:
GRAND JURY PRIZE - CINEMATOGRAPHY AWARD
VINDER - LOS ANGELES FILM FESTIVAL:
PUBLIKUMSPRISEN
VINDER - SEATTLE INTERNATIONAL FILM FESTIVAL:
GOLDEN SPACE NEEDLE AWARD
Middag:
The Italian, Vester Voldgade 25,
1552 København V
Filmforevisning:
Dagmar Teatret – sal 2
Jernbanegade 2
1608 København V
Tidspunkter:
Tidlig forestilling:
Middag start kl. 17.30
Filmstart kl. 19.15
Sen forestilling:
Middag start kl. 19:45
Filmstart kl. 21:30
Pris:
200 kr. inkl. middag og biobillet
Vær opmærksom på:
Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement.
Biografbilletterne udleveres ved middagen.
Middagen før den tidlige forestilling forventes at være slut kl. 19:00 og herefter spadserer man selv til Dagmar biografen, hvor filmen starter kl. 19:15, mens middagen til den sene forestilling forventes at være slut kl. 21:15 og filmen starter kl. 21:30.
Personalet på The Italian er behjælpelige med rutevejledning, hvis der skulle være tvivl.
Adresse: the italian, Vester Voldgade 25, 1552 København V