Vi har inviteret vores venner fra Formel B på skovtur på Kilden i Dyrehaven.
Kom med til en uformel og anderledes langbordsmiddag i Dyrehaven og nyd fantastisk mad og skøn vin med udsigt til trækronerne og midsommerhimlen.
Mathias Christiansen fra Formel B og Lauge Smed, KILDEN, står i fællesskab for maden, mens Jonathan Gouveia, Formel B, og Lea Sandby, KILDEN, har været i kælderen og udvalgt gode vine til menuen.
Menu :
Snacks
Østers fra KILDEN
Forret
Pocheret krebs i sprød tærte, hummercreme, tørrede tomater, syltet tomat & urter fra de danske skove
Hovedret
Grisenakke fra Troldgården glaseret i fermenterede bær, ramsløg & timian.
Halve, grillede jomfruhummere med smør, friske urter & grillet citron
Danske dampede hvide asparges med sauce nage, saltet æggeblomme og laurbærolie
Sprøde salathoveder fra Kiselgården og grønt fra de danske skove.
Dessert
Formel B signatur - havtorn a la surprise
Program:
17.00 - Velkomst bobler og østers
18.00 - 20.00 - Langbords middag
20.00 - 22.00 - Musik i skoven
Pris:
Langbords middag inkl. velkomst bobler 695,-
Vinmenu 395,-
UNDER HIMLEN er en festival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København: Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie.
I løbet af foråret og sommeren 2023 vil vi samle mennesker i en løbende festival, hvor musik, samtaler, film og mad i magiske omgivelser under sommerhimlen bliver omdrejningspunktet. Specifikt er det stederne Peter Liep´s Hus, Kilden, Slusegården på Brede Værk, Restaurant MARK, Langelinie Pavillonen og Den grønne kødby.