Få mættet dine frankofile smagsløg med Ma Poule, der inviterer til en ægte fransk markedsmiddag på torvepladsen.
Menuen står på franske egnsretter som Périgourdine salat og kanin ballotine og sluttes af med et par af teamets yndlingsoste.
Middagen bliver skabt af stadets franskmænd, der taler et herligt mix af dansk, fransk og engelsk. Det bliver med andre ord en løssluppen stemning med fart på gloserne og gode franske serveringer.
Et glas champagne til velkomst
Périgourdine salat - Klassisk salat med and, fra Perigord
Kanin ballotine - Kanin med fyld af gedeost og spinat, med ratatouille-gratin
Osteservering
Vinmenu á 3 glas kan tilkøbes for 225,- ekstra
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 20. – 29. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev