Frederiksberg Høstfest - MADHÅNDVÆRK
Præsenteres af Byhøst, Frederiksberg Kommune, Tuborgfondet og Copenhagen Cooking & Food Festival
Lige nu genopdages gamle opskrifter, håndværksmetoder og tilberedninger fra de traditionelle håndværk som bager og slagter. Surdej, håndlavede pølser, gæret kål, syltesager og nye oste på råmælk vælter frem. Og dagens helt er den dygtige madhåndværker, der holder traditionerne i hu, som med omhu og håndelag slider og slæber for de bedste fødevarer af højeste kvalitet. ”Madhåndværk” er en måltidsoplevelse, hvor madhåndværkerne står i forreste række og deres håndværk får lov at skinne klart på tallerkenen.
Maden og oplevelsen leveres af:
Mejeriets herligheder der kommer fra Naturmælk
Kød der tages under kærlig behandling af Kjøbenhavns Pølsemageri
Surt og sødt syltes af Take Me Home
Maden tilberedes af restauranterne Mêlée og Anarki
Partnerskabet for denne måltidsoplevelse udvides løbende og vi vil holde jer opdateret med nyheder om nye aktører og tiltag.
Frederiksberg Høstfest er støttet af Tuborgfondet, Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking & Food Festival.
Adresse: Frederiksberg Allé, 2000 Frederiksberg