Grillkursus i Meyers Madhus
Præsenteres af Meyers Madhus
Det er ikke kun hyggen ved udendørs sommermåltider, der gør grillen til et fantastisk værktøj; røgsmagen, den stærke varme og muligheden for at kontrollere temperatur og lave både lange og lynhurtige tilberedninger, gør grillen til en berigende udvidelse af dit køkken –hvis du har grebene til at udnytte dens potentiale.
På dette kursus skal vi lave retter og tilberedninger, der er indbegrebet af grill – og nogle stykker, der sjældent laves over kul. Vi dykker ned i hele spektret af hjemmelavede marinader og barbecuesaucer, såkaldte ”rubs”, ”glaces” og smagsgivende elementer i røgen fra forskellige typer af træflis mv. Undervejs guider vi dig til at styre kul, låg, temperatur og røg. Vi griller både fisk, kød og grøntsager, og vi gennemgår, hvordan du kan bruge grillen til varmrøgning af f.eks. fisk eller hjemmelavede pølser.
Når vi til sidst sætter os til bordet og nyder resultatet med god vin til, kan du med rette kalde dig selv for grillmester! Vi dækker op i Madhusets gård, hvis vejret tillader det.
Menuen varierer med sæsonen og kokkens luner.
Det får du:
Masser af inspiration til måltider med grillen i centrum –du får opskrifterne fra kurset med hjem
En grundig opgradering af dine grillfærdigheder
Omsorg fra værtinder og opvasker, så du kan koncentrere dig om det vigtige
En overdådig middag i godt selskab
HVOR: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N
HVORNÅR: Lørdag den 16. august 2014 fra 16.00-21.00
HVEM: Madhusets kokke
Adresse: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N
Læs mere på:
www.meyersmadhus.dk