Grisen har i flere hundrede år spillet en betydelig rolle i den danske madkultur. Det gør den stadig nu bare i selskab med flere grøntsager, kål og bælgfrugter. Madhistoriker Bettina Buhl har dykket ned i historien og kan fortælle fakta og anekdoter, som er både sjove, overraskende og lærerige. Fx er det først i 1960-erne, at danskerne begynder at spise bacon, indtil da blev det hele eksporteret til England.
Puk Maia Holm-Søndergaard følger op med nyttig viden om grisekødets betydning i vores kost. Vi skal i gennemsnit spise mere planterigt, men vi skal ikke udelukke det animalske herunder grisekød. Ikke kun fordi grisekød giver os værdifulde næringsstoffer sammen med smag og tekstur, men også fordi det hører til en af de kødtyper med det laveste klimaaftryk.
Per Mandrup giver sine bud på grisen i det sunde og sanselige måltid, og på hvordan grisen bedst kombineres med kål, andet grønt, fuldkorn og bælgfrugter.
Og du får lejlighed til at smage på grisen i grønt selskab.
Kom og se på, lyt og stil spørgsmål på Kål & Ko-scenen på festivalpladsen – og smag og bedøm selv.
Grisen i den danske madkultur er støttet af Svineafgiftsfonden.
Dine værter
Bettina Buhl – er museumsinspektør og madhistoriker. Bettina arbejder til daglig med forskning og formidling af den danske madhistorie og kultur. Bettina medvirker i Badehotellets Kokkeskole og er derudover en hyppig gæst i Go’ Morgen Danmark.
Puk Maia Holm-Søndergaard – er cand.scient. i human ernæring og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. Puk arbejder med mad, måltider, kost, ernæring, gastronomi og kulinarisk kvalitet fortrinsvis inden for de animalske fødevarer.
Per Mandrup - har mere end 45 års erfaring fra restaurations- og fødevarebranchen og er tidligere ejer af Michelin-restauranten, Les Etoiles - Et Une Rose, i København, tidligere teammanager for Det Danske Kokkelandshold. Per er kulinarisk coach by heart og også kulinarisk leder af Culinary Institute by VejleErhverv og dommer i diverse paneler og konkurrencer.
MENU
Grisen kombineret med kål, andet grønt, fuldkorn og bælgfrugter
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev
Eventet er en del af det åbne sceneprogram på festivalpladsen, hvor det er gratis at deltage. Billet er ikke nødvendig.
The event is part of the open stage programme at the festival site, which is free to attend. No ticket is required.