Under Copenhagen cooking har du mulighed for at kigge forbi Hotel- og Restaurantskolen når deres dygtige 10. klasseelever står klar til at tage dig en tur gennem deres grønne street food boder. Her kan du smage dig gennem forskellige små, skønne grønne retter, som du kan nyde i hyggelige omgivelser.
Bliv inspireret, få gode fif til grønnere måltider og snup en opskrift med hjem på de retter, som du selv kunne tænke dig at give dig i kast med. Du kan også besøge vores grønne madfestival, som byder på madmarked, talks, workshops og et væld af andre skønne madaktiviteter.
Der sælges ikke billetter til arrangementet man kan bare dukke op.
Din vært
Festivalen bliver bragt til live i et samarbejde mellem Valby Lokaludvalg og Hotel- og Restaurantskolen. Hotel- og Restaurantskolen er en skole for alle, der elsker god mad og godt værtskab. Vi uddanner elever, der beriger verden med bæredygtig gastronomi, værtskab og hospitality: Kok, smørrebrød/cater, tjener, receptionist, ernæringsassistent, bager/konditor, EUX og 10. klasse. Vi holder også kurser og madskoler for både private og professionelle.
I tilfælde af regn..
rykkes arrangementet indenfor
Vi sælger ikke billetter til street food, så kig endelig forbi og køb poletter til de små lækre retter hos vores elever og find en plads i vores hyggelige have og udeområder, hvor I kan nyde maden. Der er desuden mulighed for at tilkøbe drikkevarer.
Programmet opdateres løbende.
Følg med på hrs.dk/madfestival
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev